Let the trauma end with me, so that no other woman has to suffer as I suffered.
Sarah Omega
Cirka 1 million kvinder fra blandt andet de afrikanske lande er udstødt af deres lokalsamfund og lever isoleret på grund af lugtgener fra inkontinens som følge af fødselsskader (fistulas).
Fistula opstår på grund af langvarige og komplicerede fødsler, ofte hos meget unge piger, hvor kroppen ikke er helt udviklet. Kvinderne ender i mange tilfælde med at blive udstødt af familien på grund af dårlig lugt.
Sarah Omega blev forældreløs som 15 årig, blev voldtaget som 19 årig, havde en svær fødsel, hvor hendes barn døde og hun selv fik en fødselsskade (fistula), der gjorde hende inkontinent. Sarah levede 12 år i isolation, før hun blev hjulpet med en operation. Hun er nu talsperson for Fistula Foundation, som er en non-profit organisation, der indsamler midler til operation af de ramte kvinder. Disse operationer gør det muligt for kvinderne igen at leve et normalt liv.
Mit liv var forfærdeligt. Jeg ønskede at dø, for hver dag var en kamp. Voldtægten, tabet af min baby, og den konstante udsivning af urin, der forårsagede en modbydelig lugt og smertefulde sår.
Jeg levede med fistula i tolv år før jeg mødte en læge, der fortalte mig, at dette var en helbredelig tilstand. Efter at jeg blev helbredt gennem kirurgi, besluttede jeg at arbejde for at andre kvinder, der lever med fistula, skal få hjælp, som jeg fik.
Sarah Omega
Vi vil gerne være med til at hjælpe unge afrikanske kvinder tilbage til et værdigt liv efter voldsomme fødselsskader.
Derfor støtter vi Fistula Foundation.
Du kan læse mere om Fistula Foundation her.
Du kan også være med til at støtte Fistula Foundation direkte her.