Se jordemoder Tina Winther fra Mamaprofylax fortælle om mellemkødsmassage i denne video.

 

Om manuel mellemkødsmassage

Mellemkødet er området mellem vagina og endetarm og det område, der skal udvide sig mest under fødslen. Bugvæggen strækker og udvider sig gradvist i løbet af din graviditet, mens mellemkødet kun har få timer til at gøre det samme. Derfor oplever mange kvinder at briste under fødslen.

Ved at massere og strække mellemkødet og din skedeåbning i den sidste del af din graviditet kan du forebygge og nedsætte risikoen for store bristninger under fødslen.

Sammen med knibe-og afspændingsøvelser vil massagen/strækket være med til at smidiggøre vævet og mindske modstanden i vævet omkring skedeåbningen.

  • 6 uger før termin: Udfør massagen i 5-10 minutter ca. 2-3 gange om ugen
  • 3 uger før termin: Massér dagligt i 5-10 minutter

Brug Vulva Lipbalm, en lækker økologisk balm af sheasmør og hampolie til mellemkødsmassagen.

Slap godt af i underlivet. Det kan være en hjælp, at du lægger en varm klud på vævet inden du starter, eller laver mellemkødsmassagen lige have været i et dejligt varmt brusebad.

Placer én eller to fingre i skeden og masser nedad mod anus og stræk forsigtigt ud mod siderne. Når du trækker langsomt i vævet, skal du samtidigt øve dig i vejrtrækning og slappe af imens. Massagen øger elasticiteten og blodgennemstrømningen i vævet. I starten kan det ofte føles stift og mærkeligt. Efter en uge eller to med massage, vil du opleve en forskel.

 

Gradvis udvidelse med EPI-NO

At træne med EPI-NO har vist sig at være en effektiv metode til at undgå skader på mellemkødet. Træning med EPI-NO forbereder bækkenbundsmusklerne og mellemkødet på det pres der kommer under en fødsel og hjælper samtidig din bækkenbund til en hurtigere heling efter fødslen.

EPI-NO har en blød silikoneballon, der indsættes i skeden. Du styrer selv med en lille pumpe, hvor meget ballonen skal udvides og hermed strække dit væv. Gradvist vil du opleve at kunne strække vævet mere og mere, indtil du ved, at du kan rumme, hvad der ca. svarer til et barnehoved.

trin 1

Trin 2

Udvidelsestræning foregår kun de sidste tre uger af din graviditet. Men du kan også bruge EPI-NO’en til at træne bækkenbund i hele din graviditet og efter fødsel.

Du kan læse mere om EPI-NO træning under “Om EPI-NO” på dette site eller se jordemoder Tina Winther vise, hvordan du nemt laver udvidelsestræning med EPI-NO i videoen her.

 

EPI-NO + MELLEMKØDSMASSAGE

Hvis du vælger både at arbejde med EPI-NO og mellemkødsmassage anbefaler vi, at du gør det i følgende rækkefølge:
  1. først træner du knib og udvidelse med EPI-NO for at varme vævet op
  2. herefter laver du mellemkødsmassage med brug af Vulva Lipbalm til at blødgøre og strække vævet yderligere.
Rigtig god fornøjelse 🙂